Heste er flugtdyr. Flugt er en overlevelsesstrategi hesten har udvikler over millioner af år, for at tilpasse sig det miljø den har levet i, og sin rolle som byttedyr. For os betyder det at vi på daglig basis må forholde os til hesten der bliver bange for alt og intet. Men vi kan vel ikke rigtig bebrejde dem?
Er man uforsigtig én gang, så bliver man spist af en løve… I hvert fald der hvor hesten kommer fra.
Heldigvis er der ikke ret mange løver omkring, i vores moderne hestestalde. Til gengæld er der flyvende plastikposer, støjende traktorer, farlige vandslanger og frygtelige klippere, som vi insisterer på at bruge på vores stakkels lille hest – for at gøre både vores og hestens hverdag lidt lettere.
Vi kan gøre hverdagen mindre farlig
Vi kan gøre det lettere for os selv, og mindre stressende for hesten, hvis vi tager tid ud af træningen til at træne at de ting vi bruger i hverdagen, ikke er farlige. I Equitation Science kalder vi den form for træning habituering. Fordelen ved at bruge energi på det, er at vi fremadrettet ikke behøver døje med hestens reaktioner på alle de ’farlige’ ting, vi møder ofte.
Jeg har det sidste halve år gjort rigtig meget i, at lærer min hest Frig, at alt muligt ikke er farligt. F.eks. plastikposer, selvkørende græsslåmaskiner, og hvad vi nu ellers møde rundt omkring på tur. Vi har især haft fokus på lyde, fordi han i december fik fjernet sit ene øje. Så forhåbentlig vil han i fremtiden ikke blive bange for lyde på sin blinde side – i hvert fald ikke alle de kendte lyde, som vi har arbejdet med.
Men det har også sin fordel med det ukendte.
Jo større et repertoire af ting som hesten har kategoriseret som ’ikke farlige’, jo større sandsynlighed for at hesten ikke overreagerer på noget nyt. Det kommer af hvis det nye har nogle fællestræk med noget af det gamle (det vi har trænet), så er hesten i stand til at generaliserer og baserer sit indtryk af det nye, på sin forståelse af det gamle.
Med Frig har jeg som nævnt trænet plastikposer, og i bunden af dagens blog finder du en lille video af det. Jeg har også trænet en del target, hvor øvelsen går ud på at han skal gå hen og rører en genstand, for at få et stykke gulerod.
Det resulterede i, at da jeg ville tage et billede af ham med et fødselsdagsflag – som han aldrig har set noget lignende før – der flagrede, lidt ligesom en plasticpose, så skulle han straks hen til det og rører ved det.
Mange måder at træne ’farlige’ ting på
Der er mange forskellige måder og teknikker til at træne habituering. Nogle metoder fungerer fint til det meste, og så er der lige et par enkelte som bare virker rigtig godt til noget helt specifikt.
Jeg er personligt rigtig glad for en teknik vi kalder ’approach conditioning’. Det jeg synes der er fedt ved denne teknik er, at den er let at tage med hjem og bruge. Det kræver ikke øvelse, det er lige til at gå til. Teknikken kan bruges på alt der er let at flytte rundt på.
Men der er som sagt en masse andre muligheder, og jeg har listet nogle stykker som en lille oversigt herunder.
Gradvis habituering
Hesten tilvænner sig gradvist ‘farlige’ elementer i fri tilstand. Et eksempel er hvis hesten står på fold ved siden af en skov, hvor der ofte er jagt. De første par gange hesten hører skud vil den nok blive bange og løbe rundt på folden. Men efterhånden vænner den sig til lyden, fordi der ikke sker andet (en løve der springer frem) der giver hesten grund til fortsat at være bange. Lyden bliver til baggrundsstøj uden betydning.
Counterconditioning
Her handler det om at skabe en positiv association til et der virker skræmmende for heste. For eksempel: Er hesten bange for klipperen, kan man tænde for den hver dag, før madvognen køre igennem stalden. I stedet for at være en farlig lyd, bliver klipperen i stedet en lyd der annoncerer at mad er på vej.
Flooding
Flooding er en lettere udskældt teknik. Den er effektiv, men har væsentlige negative konsekvenser for hestens velfærd. Det går ud på at immobiliserer hesten, så flugt er umulig, og derefter overøse den med det ‘farlige’ objekt. Efter noget tid med fejlslagende forsøg på flugt holder hesten op og ser måske nok rolig ud, men er dens stress niveau er stadig enormt højt. Frem for at have lært at der ikke er noget at frygte, har den lært at der ikke er noget at gøre for at undslippe.
Stimulus blending
Et rigtig godt eksempel er en hest, der ikke har problemer med at blive spulet med en vandslange, men som reagerer negativt på sprayflasker. Ved gradvist at blande de to stimuli – først vandslange, så lidt spray oven på den våde pels, og så på den tørre pels, og til sidst uden vandslange – så ændre du på de elementer der karakteriserer sprayflasken – hvordan den føles, lyden – og det kan være nok til at hesten gradvist habituere til sprayflasken alene.
Farlige plastik poser og approach conditioning
Denne teknik er let at lave til en leg, og nem at overskue. Princippet spiller på hestens nysgerrighed og undersøgende adfærd (som self er begrænset når hesten er bange eller nervøs), samt negativ forstærkning . Én person går med det farlige objekt nogle meter foran hesten, og én person fører hesten. Ved at ‘jagte’ objektet, lærer hesten at den kan flytte på det farlige objekt ved at gå henimod det – hesten lærer at den kan fjerne ’presset’ fra den farlige ting, ved at gå frem mod det.
Ved gentagelse skiftes frygten gradvist ud med nysgerrighed, og hesten har på rolig facon lært ikke at stikke af næste gang den møder objektet. Det skyldes at hesten nu over tid og med flere gentagelser, erfarer at den ikke er blevet angrebet af den farlige ting, og derfor behøver den ikke bruge unødig energi på flugt.
Hvis du gerne vil se lige den her teknik i praksis, lavede jeg en video af Frig og jeg der bruger den til at træne med plastikposer, sidste sommer.
