Og dog… der var ikke tale om decideret ’flooding’ – den engelske term – men absolut en træningssession der mindede derom – og som havde absolut ingen succes.
Det var en dag der stod på heftigt blæsevejr. Træerne raslede og vinden peb gennem huller i loftet. Jeg havde trukket min hest i stalden, med en plan om at træne håndtering og øvelser fra jord på banen. Jeg havde dog kun lige parkeret min hest på staldgangen, før jeg måtte lægge mine planer om. Min hest viste tegn på stress og uro, jeg ville ikke kunne give slip på ham uden at han sandsynligvis ville begynde at trampe rundt på staldgangen.
Jeg besluttede mig for at få trukket dækkenet af ham, og bare træne en parkering et stykke tid, indtil han slappede af igen… Herre gud…
Efter små 5 minutter hvor hans adfærd gradvist var eskaleret mere og mere, til han stod og lavede levade og baglæns hop, måtte jeg stoppe og trække ham udenfor. Der fulgte et øjebliks refleksion… mens jeg gik og trænede ’stop’, ’bak’, ’gå’ og ’hoved-ned’ udenfor på gårdspladsen – hvor jeg nu havde den dejligste lydhøre lille hest. Da kunne jeg have givet mig selv et klap for panden, for jeg blev klar over hvad det var min træning havde haft af konsekvenser.
Flooding
Det er muligt at min intention var at træne parkering, en simpel øvelse som Frig kan lave i søvne, men realiteten var at han var blevet kontinuerligt udsat for en stressende situation, som jeg havde forhindret ham i at fjerne sig fra. Dette kaldes i sin rene form for ’flooding’: At overøse hesten med stressende stimulering, mens den er immobiliseret. Hesten lærer at den ikke kan flytte sig væk, og bliver i stedet – over tid – passiv.
Flooding er en teknik der virker meget effektivt, hvis man får immobiliseret hesten 100%. Et kendt eksempel er hvedekassen, hvor hesten står i en kasse/boks, fyldt med hvede – så den slet ikke kan flytte sine ben. Samtidig havde man kanonslag og våbenskud i baggrunden som hesten skulle vænne sig til.
Problemet med denne teknik er, at det har en mentalt negativ effekt. Derfor skal vi søge andre metoder, når der er ting vores heste er bange for – og der er rigeligt med andre gode metoder at gøre brug af!
Det har jeg faktisk skrevet en hel blog om – Klik HER!
Da realiteten havde meldt sig, skiftede jeg brat taktik og forsøgte igen. Vores stald er relativ lille, med staldgang langs den ene væg og 3 bokse langs den anden. Jeg begyndte nu at træne som om stalden var blevet til en hestetrailer.
Gå ind med fronten, parade, et skridt frem, et skridt tilbage, hovedet ned, dygtig – bakke ud igen. Gentagelse efter gentagelse, hvor jeg gradvist bad om lide mere og lidt mere. Hver gang bakkede vi ud og gav ham ro igen, inden næste gentagelse. Næste trin og lidt ‘sværere‘: vende om inde i stalden, vente, bakke, hoved ned og ud.
Efter et kvarters arbejde stod jeg da med et helt andet resultat, og en hest der var væsentlig bedre tilpas inde i stalden.
Historiens pointe
Vær ikke bange for at gå væk fra en dårlig situation. Jeg vidste at min hest var stresset. Når vores hest er stresset svarer de dårligere på vores signaler, de er ikke ’dumme’ eller ’ulydige’. Deres opførsel afspejler en fysiologisk reaktion på stresshormon i blodet, der aktiverer flugtinstinktet.
Jeg vendte situationen om, og trænede det vi på fagsprog ville sige var en blanding af gradvis habituering og overskygning. De to begreber tager vi dog en anden dag!
På trods af en dårlig start, var jeg utrolig glad og tilfreds med dagens arbejde. Nu har vi en alternativ fremgang til netop det problem, næste gang det bliver nødvendigt.
