Hvilken følelse tager du med i stalden?

Hvilken følelse tager du med i stalden?

17. februar 2021 Af Tine Futtrup

Det fleste af os hestefolk er vokset op med sætningen ”hvis du bliver nervøs så kan hesten mærke det”. En sandhed vi blindt har taget til os, og husker til den dag i dag. Ikke at den er usand… tværtimod, men vi har ikke rigtig fået resten af historien – konteksten – med os. Og den er ellers vanvittig spændende og utrolig unik.

Heste er formidable til kropssprog. Det kommer af en evolutionær udvikling, der har fremmet social-intelligens. Hesten har været afhængig af sin flokstruktur for at overleve. At være god til kropssprog kræver både evnen til at udtrykke og til at aflæse.

Det har vist sig, at hestens evne til at aflæse, går ud over sin egen raceforståelse.

 

Heste kan aflæse og huske vores ansigtsudtryk

Ikke nok med at heste kan aflæse et menneskes humør, de kan også huske det efterfølgende, og det har dertil også betydning for hvordan hesten reagerer på den person, næste gang de mødes.

Det er forskningens resultat i en nøddeskal.

Man har observeret en bred gruppe af forskellige heste, mens man har præsenteret dem for store billeder af personer med enten afslappede/glade ansigtsudtryk eller aggressive udtryk. Her har man undersøgt, hvad det er for noget adfærd det får frem i hestene. Bliver de undersøgende og nysgerrige, eller tilbagetrukket, kikker væk eller ned i jorden?

Efterfølgende har man præsenteret hestene for den rigtige person, som var portrætteret på billedet, og bedt dem møde hesten med et neutralt ansigt.

”The horses reacted more negatively to the person when they had previously seen the angry photograph, and responded more positively, and less stressed, when they had previously seen the happy photograph.” – Artikel fra FORBES, link nederst.

 

Mit humør har betydning for hvad min hest gør

Så hvad er det heste kan? De kan læse om vi er afslappet eller stressede/irritable/urolige i vores kropssprog. Det påvirker dem, og har betydning for hvordan de opfører sig når de er sammen med os. Det at de kan huske vores ansigtsudtryk, og bruger det til at forudsige hvad der kan ske næste gang vi mødes, er en ret unik egenskab, man ikke normalt ser hos dyr.

Heste er også berømt og berygtet for deres hukommelse.

Det betyder at hvis vi har en tendens til at være højlydte i stalden, hurtige bevægelser og generelt uforudsigelig: så er der en ret stor sandsynlighed for at vi fremprovokerer er urolig og ængstelig adfærd hos vores hest. Og hvis det er noget vi gør tit, så lærer hesten at associerer personen med det ængstelige.

Hvis vi derimod altid går ind i stalden med ro og et smil, og bevare den afslappethed og venlighed i al omgang med hesten: så vil hesten i stedet danne en association til os der er afslappet og rolig.

Det betyder at alt hvad vi gør i omgangen med hesten, påvirker dens forventninger til: ”hvad kan der ske mig” når rytteren er i nærheden.

Hvis erfaringerne overvejende er afslappede, så er det dét hesten forventer og omvendt – og den tilpasser sin adfærd derefter.

Til en vis grad! Der er selvfølgelig rigtig mange andre faktorer der spilder ind over.

 

Egen erfaring

Jeg har en personlig oplevelse der passer ind i denne ramme, som jeg reflekterede meget over efterfølgende. Derfor er jeg superglad for at der nu er bekræftet evidens på området.

For nogle år siden blev jeg sygemeldt med stress i et halvt år. Mit humør og mit energiniveau var påvirket i en sådan grad, at jeg ikke var som jeg plejer at være. Det mærkede jeg på min hest.

I en normal hverdag, så er min knabstrupper Frig en meget nysgerrige og imødekommende hest. Han stikker altid hovedet ud af boksen når der kommer mennesker, og når man ordner fold (uanset hvem man er), så har man et stort skrummel der pruster en i nakken hele tiden.

Men i den her periode lagde jeg mærke til undervejs, at Frig var begyndt på, ikke kun at blive inde i boksen når jeg kom, men faktisk også at vende røven til når jeg kom hen.

Det gik væk igen med tiden, da jeg blev mere frisk igen. Men jeg tror virkelig at Frig kunne mærke mit kropssprog, og ikke havde lyst til at være tæt på mig – selvom det jeg viste ikke var aggressiv adfærd. Men det var jo stress, og et signal om stress gør heste nervøse og årvågne.

 

2018: Artikel

New Research Reveals Horses Can Read And Remember Your Facial Expressions

 

2019: Studie

Horses Categorize Human Emotions Cross-Modally Based on Facial Expression and Non-Verbal Vocalizations