Når min hest ikke kan fanges på folden

Når min hest ikke kan fanges på folden

22. maj 2020 0 Af Tine Futtrup

For mange år siden, da jeg skulle i gang med at ride hest i stedet for pony, fik jeg mig en fin, rød, hollænder-dame, der absolut ikke var til at få frivilligt ind fra fold… Jeg kunne snildt bruge et kvarter til tyve minutter på at ’longerer’ hende på folden, før jeg fik lov at komme tæt nok på til at sætte et træktov i grimen på hende.

Det hører med til historien, at denne dame havde så mange problemer i sin krop allerede da jeg købte hende, som jeg desværre ikke blev opmærksom på før 6 måneder efter hun var kommet hjem. Hun har sandsynligvis ikke haft en behagelig association til håndtering og ridning i det hele taget.

Med tiden blev det lettere, i takt med at hun fik terapi til sin krop, og jeg fik trænet hende på en mere fornuftig – videns baseret – måde.

 

I 2014 var jeg praktikant hos Australian Equine Behaviour Center og McLean familien. Her blev jeg meget glad for en af deres elevheste, som jeg fik lov at arbejde fast med. Han var notorisk kendt for absolut ikke at kunne indfanges på folden.

Hver gang han skulle bruges, satte man en halv time ekstra af, og skulle have godbids-tasken og klikker med ned for overhovedet at have en chance. Deres heste går på paddocks døgnet rundt, året rundt, uden grimer. Undtagen Thomas! Det var nærmest en dollar i bødekassen, hvis man kom til at tage hans grime af…

Men under mit ophold lærte jeg en teknik til lige præcis denne problemstilling. Æren for den skal tillægges Kel B Jeffrey. Jeg fandt senere en brugt udgave af hans bog – fascinerende læsning, og pionerende for en velfærdsorienteret tilgang til hestetræning.

 

Vi kalder det ‘advance-and-retreat’

Simpel og ligetil. Forudsætningen er et kendskab til princippet for negativ forstærkning – hvis du gerne vil nørde lidt ned i hvorfor den her teknik virker.

Negativ forstærkning er princippet om at heste ønsker at undgå pres og flytte sig væk fra pres. F.eks. vores schenkler. Hvis du slipper presset fra dine schenkler, i det sekund hesten går frem ad, jamen så lærer hesten at den kan undgå presset ved at gå frem ad, hver gang du presser med schenklerne.

Vi overfører det til problemet på folden, ved at tænke på os selv som værende det pres hesten flytter sig fra. Hver gang den løber væk bliver den ’bekræftet’ i at det var en løsning. Besværlig situation, I know! Men det kan lade sig gøre.

Så længe hesten er i bevægelse er det vigtigt at du bibeholder presset: at du bevæger dig hen imod den. Hver gang hesten standser op, så standser du! Lær hesten at den kan styre dine bevægelser, ved at standse op. Dette er første etape. Heste lærer med gentagelser, så bliv ved indtil du kan se at hesten begynder at stoppe op oftere.

 

Næste etape er i sandhed en frem-og-tilbage leg. Kender du ordsproget 2 skridt frem, 1 skridt tilbage – så har du allerede styr på denne teknik! Nu står både du og hesten stille på folden. Vores målsætning er at få lov til at tage et skridt frem, uden at hesten begynder at gå igen. Så vi skal virkelig være opmærksom på kropssprog her.

Hver gang du får lov at tage 1-2 skridt frem, uden at hesten går væk, roser du den med det samme, ved at træde nogle skridt tilbage igen. Du lærer nu hesten at den kan fjerne dig igen, ved at blive stående.

Hvis hesten flytter sig, idet vi prøver at tage et par skridt frem mod den, så går vi tilbage til første etape. Følger hesten rundt på folden – i rolig skridt, ikke noget med at løbe rundt efter den – indtil den stopper op, og så forsøger vi igen, et skridt af gangen.

 

Fold og håndtering – det hænger sammen

Efterhånden som månederne gik, fik jeg lettere og lettere ved at hente Thomas ind fra folden. Jeg oplevede faktisk flere gange hvor han frivilligt kom mig i møde, og det undrede mig. Når vi nu har en hest, som har lært at den sagtens kan løbe væk fra mennesker, hvorfor kommer han så?

Jeg spurgte Andrew, hvordan kunne det være han var begyndt og tilbyde at komme mig i møde? I løbet af disse måneder hvor jeg havde redet Thomas var han faktisk generelt blevet mere medgørlig, også i ridning og på staldgangen. Et resultat af at Thomas trives bedre med stabilitet frem for variation i rytter og passer.

Og det var netop dette der måske har gjort udfaldet. Andrew fortalte mig, at han med sine erfaringer og forskning, så et sammenhæng mellem hvor godt hesten er trænet i generel håndtering, og hvor lette de er komme tæt på.

De havde set samme effekt i forhold til heste der har svær seperationsangst, og det at træne rigtig meget håndtering. Om end man ikke kunne fjerne stressen fra situationen fuldstændig, så var der en gennemsnitlig forbedring i forhold til hvor meget angsten eskalerede, når hestene blev efterladt.

 

The Jeffrey Method

Skulle du være nysgerrig hedder bogen ’The Jeffrey Method of Horse Handling’.

Jeg ved ikke om den kan skaffes stadig, som sagt var min brugt.

Men måske den kan findes på biblioteket.

Bogen er skrevet af Maurice Wright i 1973. Bogen adresserer i særlig grad, den måde man ’breaker’ heste på i samtidens Australien.

Jeffrey finder det problematisk at der er så høj en spildprocent, af heste der ikke er egnet til ridning, og bebrejder metoden frem for hesten.