Om Tine Futtrup

Om Tine Futtrup

Velkommen, og tak fordi du kikkede forbi min blog

Jeg skriver blogindlæg fordi at jeg gerne vil formidle. Har du lyst til at lytte med, håber jeg at det du får med her fra har en gavnlig og positiv effekt i dit hesteliv.

Det primære fokus i mine indlæg bliver hestevelfærd og læringsteori – med andre ord Equitation Science. Hestetræning med afsæt i faglighed og fokus på velfærd.

 

Lidt om mig

Mit navn er Tine Futtrup, jeg er 28 år og har ligesom mange af jer tilbragt det meste af livet i en hestestald. I mine ponyår red jeg Fjordhest. Jeg har stadig min dejlige fjordhoppe på 21, der nyder sin pensionstilværelse i grønne omgivelser.

 

Som ‘voksen‘ rytter blev jeg meget forelsket i Knabstupper racen. Jeg har siden 2011 ejet og redet Boysen’s Frig – min nu ét-øjede vallak – der har været en fantastisk sparringspartner.

 

Som teenager ville jeg gerne være dygtig til ridning. Jeg ville gerne ride fine dressurøvelser på en sportshest. Den hest blev en hollandsk varmblod, Vanity, på 6 år importeret af tidligere ejer – så vidt vides. Lad os bare sige at vores manglende erfaring og lidt for blinde tillid til sælger blev en lidt dyr omgang.

 

Vanity var en dejlig hest, men hun havde frygtelige problemer i sin krop og ar på sjælen til følge. Men en kort en lang… Vanity blev mit opgør med et traditionelt syn på hest og hestetræning.

 

Fra tradition til innovation – og en tur downunder

Min baggrundshistorie har gjort mig til en meget passioneret hestenørd. Jeg har været i Hirtshals hos Center for dyreterapi og tage uddannelse til henholdsvis Hestevelfærdsrådgiver og Fysiurgisk Hesteterapeut.

Jeg har været forbi Erhvervsakademi Aarhus, hvor jeg i 2014 blev uddannet Jordbrugsteknolog med speciale i Hest.

 

Når nu de konventionelle metoder havde slået fejl for mig, ville jeg gerne forstå: hvorfor?

Hvad er det der gør forskellen for succes og nederlag? Hvordan kan det være vi i vores liv med hesten accepterer små og store problemer, som en naturlig del af det at have hest?

Der er mange veje at udforske, men mine spørgsmål blev besvaret af Equitation Science.

 

Første gang i ’14 og igen i ’16, tilbragte jeg nogle måneder i Australien hos McLean familien og Australien Equine Behaviour Center.

Her fik jeg muligheden for at studerer Equitation Science hos nogle hardcore eksperter, og aldrig har jeg mødt fagfolk der deler så gavmildt ud af både viden og gæstfrihed. Det kulminerede med mit diplom i Equitation Science 2016.

 

Det er blevet til en frygtelig masse studie – fordi jeg synes det er kanonspændene. Jo mere vi lærer, jo mere bliver vi opmærksom på alt det vi stadig ikke ved. Hestetræning er så ufatteligt spændende og udfordrende.

 

Min målsætning er at træningen skal tage udgangspunkt i hestens præmisser, som Equitation Science hjælper mig til at forstå. På den måde bliver vi både dygtigere trænere, men vi skaber samtidig bedre velfærd for vores heste.

 

Tak fordi du kikkede med!

Hilsen Tine